Da jeg er ved at være ret træt af at gang på gang at skulle skrive programmer ind eller finde ældre emner, hvor jeg allerede har skrevet dem ind, har jeg besluttet at oprette dette emne, hvor man har mulighed for at ligge sine programmer op, så andre kan bruge dem.
Dette er hjemmelavede programmer, altså ikke Sheiko, Smolov og des lige. Programmer, som HST, hvor man selv har mulighed for at vælge øvelser, progression mm. må dog gerne blive lagt op i tråden.
Der vil blive ført kritik på de programmer, som bliver lagt i dette emne. Det vil sige, at alle har mulighed for at sige deres mening om et givent program i tråden. Dog vil jeg med jævne mellemrum tømme ud for indlæg i tråden, så den bliver holdt rent. Hvis der er enighed om, at et program ikke er godt nok, vil det blive slettet fra tråden. Jeg vil gøre opmærksom på, at om end det nok er mig, der vil slette dem, så fører jeg ikke enighændigt kontrol, og jeg håber på, at I andre brugere vil diskutere programmer, som bliver lagt op.
Og så lige en teknisk bemærkning: Man er yderst velkommen til at navngive sit program, men alle programmer skal mærkes med tal i kronologisk rækkefølge. Hvis forfatteren til programmet ikke gør det, så retter jeg det til i indlægget, men det vil jeg helst slippe for... På denne måde vil man kunne henvise til programmet fra andre tråde.