Nizorh skrev:Jeg sad netop og havde denne diskussion med en fra mit arbejde, og han påstår, at man netop godt kan smide fedt og tage muskelmasse på, og hans far, som er læge, understøtter holdningen. Han mener noget i retning af, at det fedt man har f.eks. på dunken skaber energi, og det energi kan man bruge til at opbygge muskelmasse, sålænge man også får proteiner nok, og nu snakker vi om at være i kalorieunderskud - dvs. han mener, at når man er i kalorieunderskud, så tager man fra fedtdepoterne, og samtidig giver fedtdepoterne energi, og vi har jo protein i kroppen, som så vil hjælpe med at opbygge muskelmasse...
Er der en, som kan underbygge hans udsagn eller kritisere dette ud fra et fysiologisk perspektiv?
I kalorieunderskud nedprioriteres dannelsen af muskelmasse, men hvis man perspektiverer lidt over dette, kan man måske diskutere om dette er sandheden. Jeg er sikker på at Arhnold nok skal give sit besyv med, men her er mit tankespind - læg mærke til jeg ingen kilder har.
Hypotesen er som bekendt, at muskelmasse ikke opbygges når kroppen befinder sig i kalorieunderskud. Kroppen tilsidesætter altid muskelopbyggelse i forhold til opretholdelse af vitale kropsfunktioner, såsom(bl.a.) respirationen, fordøjelselssystemet, hjertet og hjernefunktionen.
Men, hvis man nu spiser fokuseret og ekstremt velstruktureret efter bestemte mål, mener jeg teoretisk, at det kan lade sig gøre.
Kroppen nedprioriterer som beskrevet muskelmassen, men hvis kalorieindtaget opretholdes til få kalorier(~200-300) under ligevægtsindtaget, så er det ikke nok til at berøre de vitale livsfunktioner og når kroppen dagligt trænes, må det jo være logisk at kroppen tilpasser sig, at muskelmasserne restituterer. Det kan jo umuligt være, at fordi kroppen ligger lidt under kalorieindtaget, at den så fuldstændigt lader være med at restitutere musklerne?
Ved at tilpasse sig miljøet og hverdagen, netop træningen og den "lave" diet, må kroppen vel begynde at opprioritere netop vedligeholdelsen af musklerne, men også den stadig stigende belastning som de modtager - princippet i bodybuilding.
Hvis vi tænker på et miljø hvor dieten er som beskrevet ovenfor og tænker os tilbage til urmennesket, vil det så betyde, at fordi mennesket dagligt bruger sine muskler utrolig meget og ikke spiser HELT optimalt, men tæt på optimalt, at menneskets muskler i sidste ende vil totalødelægges og svinde ind? Næppe.
Jeg har den opfattelse at kroppen tilsidesætter andre nedprioriterede fysiologiske processor i forhold til det stigende pres på skeletmuskulaturen, for at opretholde en funktionalitet set i forhold til at kunne overvinde udfordringen - enten i styrkecenteret eller ved nedslagtning af mammuth'er.
Da personer som gerne vil på netop denne "cut", vil en kost med få kalorier under ligevægtsindtaget, som beskrevet før, baseret på primært proteiner, få kulhydrater og nærmest ingen fedt, provokere kroppen i et fedtafbrændende stadie som følge af det stigende pres på især musklerne, men også den manglende tilførelse af kulhydrat til opretholdelse af fx. hjernefunktionen som altid har første prioritet.
Fysiologisk set, er der dog lidt basisviden jeg kan bruge i denne sammenhæng:
Glukose er kroppens primære brændstof - især i hjernen, som nærmest udelukkende "lever" af at afbrænde glukose. Kroppens kilde til glukose er primært kulhydrat, men kroppen er også i stand til at danne glukose ud fra både proteiner og fedtstoffer.
Da denne diet, omtalt før, består af primært proteiner, provokeres kroppen i et glukosefastende stadie, hvor syntesen af glykogen(lagret glukose) ophører og nedbrydelse af glykogen til glukose starter; dette har noget med pancreas(bugspytskirtlen) at gøre, som I sikkert kender til med henhold til insulin/glykogon(plus lidt flere hormoner).
Kroppen er altså i en tilstand hvor der er mangel på kulhydrater og derfor bruges der af kroppens reserver. Når disse bliver udtømte vil kroppen automatisk begynde at omdanne det indtagede protein(fordi der er overskud af det i forhold til hvor meget protein der skal bruges til opbyggelse af muskler/andet) til glukose igennem en proces kaldet gluconeogenese.
Jeg _TROR_ nok, at denne proces på et tidspunkt behøver fedtsyrer til at gennemløbe, men jeg er ikke sikker.
Men, i hvert fald vil kroppen begynde at bruge oplagret fedt som energikilde, da et stigende niveau af glycogon(nævnt tidligere) vil aktivere HSL-hormonet, som er ansvarlig for at nedbryde triglycerider(menneskets lagrede fedtstof) til fede syrer og glycerol.
Og, lad det også pointeres, at glycerol kan bruges i glyconeogenese, som jeg beskrev det før.
Well, ye. Jeg tror det kan lade sig gøre, sålænge dieten er struktureret ordenligt og kalorieunderskuddet ikke er for stort.
Og, desuden har vi jo også set dette lade sig gøre i en kendt kur kaldet Atkins kuren.
Kan vi få en diskussion i gang?
