Min opgave lyder på, at jeg skal skrive 15-20 sider om slankekurer. Jeg skal bl.a. inddrage proteiners-, kulhydraters- og fedtstoffers stofskifte. Jeg skal også konstruere en slankekur på én måned, hvor jeg har fokus på det optimale fedttab overhovedet, uden at gå på kompromis med helbredet.
Jeg ligger til 12 i biologi(højeste karakter overhovedet) og jeg har snart 2 års erfaring med bodybuilding, samt jeg har skrevet tonsvis af opgaver om især muskelanatomi og således. Jeg kan uden tvivl skrive denne opgave totalt alene, men alligevel vil jeg gerne inddrage jer hovedet herinde, som også har styr på tingene. Det er nogle gange bedre at få forskellige vinkler på emnet, end bare at køre derudad. Jeg skal have 12 i denne opgave. Det er et must.
Jeg har til fredag d. 21 december at skrive i, men skal helst være færdig d. 20 om aftenen. Jeg håber I vil hjælpe mig, folkens. Jeg bliver desværre også nødt til at pointere, at jeg ikke er interesseret i, at folk uden basal viden om biologi/slankekurer/idræt postulerer herinde. I er velkomne til at følge med, men jeg gider ikke høre "jeg-har-hørt"-informationer, da jeg ikke kan bruge det til noget i min opgave.
Når jeg tænker på det optimale fedttab, så tænker jeg i følgende punkter(Jeg sætter spørgsmålstegn efter de ting, som jeg ikke er sikre på):
Kost:
- Højt indtag proteiner(kød).
Proteiner har et lavt indhold af energi(samme som kulhydrater), men da der ofte er færre proteiner i proteinholdige madvarer, kontra kulhydrater i kulhydratholdige madvarer, er det altså muligt at spise mere kød end fx ris, hvis vi skal fokusere på et lavt kalorieindtag. Det er ligeså bevist at proteiner skaber mæthedsfornemmelse og dette er en vigtig faktor, hvis vi skal have en person som føler sig mæt, uden at have indtaget for mange kalorier. Hvis vi derfor har proteiner som den primære energikilde, provokerer det også kroppen til at omdanne proteinerne til energi(igennem glukoneogenese?) og jeg mener at have læst et sted, at det er mere energikrævende, end blot at skille noget kulhydrat ad til glukose til blodsukkeret. Desuden mener jeg også proteiner er vigtige, da vi i zig-zag perioder, hvor kroppen er mættet, så også har en form for optimal fodring til musklerne, fordi proteinindtaget er så højt og hermed kan opnå en smule muskelopbyggelse samtidig med vægttabet?
- Middel indtag af kulhydrater(stivelse)
Her tænker jeg så udelukkende på polysachharider, helst med et godt indhold af fibre, så vi får en fyldt mave, men med et moderat kalorieindtag. Kulhydrater er ikke skurken, fordi energiindholdet er ligeså lavt som i proteiner, men problemet ligger mere i de fødevarer vi indtager, da der er enormt mange kalorier i kulhydratholdigt mad; ris, pasta, brød etc. Med fokus på grønsager, som primært er lavet af vand, der får vi en fyldt mave med relativt få kalorier. Jeg mener derfor, at vi skal have en sekundær energikilde her, baseret på langsomtnedbrydelige kulhydrater.
- Minimalt indtag af fedt(især animalsk fedt)
Fedt bliver sgu altid gjort til skurken og det er det sgu egentlig også. Men fedt kan også være guld, hvis man tænker sig om. Fedt er enormt vigtigt hvad angår hormonsyntese, det er vigtigt i vores membraner og som langtidsoplagring af energi(triglycerider; menneskefedt). Jeg vil have et minimalt indtag af fedt, da energiniveauet er højt i fedt(dobbelt så meget som proteiner/kulhydrater). Jeg er ikke voldsomt meget inde i fedtstoffer, jeg ved kun at 'sundt' fedt er enkelt umættede fedtstoffer, men jeg er ikke bekendt med hvorfor; går udfra, at det er fordi de er simple og hermed bedre kan bruges til hormonsyntese.
Men jeg vil holde fedtet på et lavt indtagelsesniveau, mellem 10-20%? Måske lavere?
I centret:
Jeg er fandme i tvivl hvad angår hvordan der skal trænes. Jeg ved, at fedt bliver forbrændt i krebscyklus i form af acetyl-coA, og derfor ved jeg også, at det sker i mitochondrierne intracellulært. Jeg ved dermed også, at der skal være ilt tilstede og hermed en aerob forbrænding som primært finder sted i type I muskelfibre(de røde/iltafhængige), derfor har jeg gjort mig følgende tanker:
- Type I muskelfibre!
Vi skal have noget gang i dem her og det sker over længere tid med lavere belastning. Jeg træner selv anarobt, derfor er min viden på dette område begrænset. Hvordan fanden skal træningen struktureres? Høj TUT? Lav belastning? Det er jo karakteristisk for type I muskelfibre, men så igen... Der sgu så meget, jeg er lidt blank på det område.
- Help!
Det er mest i dette område, hvor jeg får flest problemer. Hvordan struktureres træningspasset?
Jeg håber på, at vi får en sund diskussion i gang herinde, som også kommer hele siden til gode, da det er muligt at få rettet op på nogle misforståelse folk ofte har.
Mvh. Dysp
